Australien - onsdag den 09. januar 2013

Eumundi og Noosa Heads

Tilbage

Efter en god nats søvn, stod vi op ved 7:30 tiden. Annette var lige kørt på arbejde og Julie var kommet hjem fra morgensvømmetræningen. Efter en stor skål yughurt og et par gode kopper kaffe (huset var begunstiget med en lækker kaffemaskine, der kan brygge en eller to kopper kaffe på friske bønner), var vi klar til dagens program. Vi skulle besøge et lokalt marked en times kørsel nord for Brisbane og bade ved en af de store badestrande. Vi kørte af sted i familiens store 4 wheel drive og turen gik på motorvej op mod Sunshine Coast. Terrænet blev gradvist mere bakket, efterhånden som vi nærmede os Endmundo, hvor markedet bliver holdt.

GPS’en styrede os med sikker hånd til den lille by og efer den fyldte P-plads størrelse at bedømme, var det et stort marked. Vi fik anvist en P-plads og straks vi lukede døren op, kunne vi konstatere, at her var stegende hedt. Vi bevæbnede os med en dunke vand hver og gik op til selve markedet. Igen aftalte vi med pigerne, at mødes igen kl. 13, så de kunne se de ting, de havde lyst til.

Markedet var delt op i afdelinger for dametøj og mad. Ja, sådan virkede det næsten. De boder med herretøj, som vi mødte, kunne tælles på en hånd ☺ Vi endte oppe i markedets fjerneste område, hvor der stort set ikke var andre gæster. Her fik vi en smoothie på Krishna bar – jo hele den øverste del emmede af regligion, alternativ behandling og røgelse ☺

Tilbage til den mere velbesøgte del af markedet. Her prøvede vi at hæve lidt kontanter på det kreditkort, som Annette havde udstyret os med. Det lykkedes ikke, så vi tog Maries Visakort i brug i stedet. Det gik bedre. I denne del af markedet solgte de både hollandske pandekager, tyske pølser og frisk rugbrød, der også blev lanceret som tysk surbrød. Det måtte vi altså bare smage, så der blev provianteret.

Tilbage ved vores mødested, beviste Marie, at hun ikke er god til at vente på andre! Mens vi ventede, fik hun fluks købt en kjole – mens jeg i et svagt øjeblik lyttede på en ganske udmærket bluesmusiker, der spillede ved markedets indgang. Da Julie og Sofie dukkede op, havde de spist frokost. Vi havde ellers besluttet, at vi ville byde på frokost på vejen mod vores næste destination – stranden.

Der blev sendt en venlig tanke til bilens aircondition, der hurtigt fik banket temperaturen ned til et acceptabelt niveau. GPS’en sendte os sikkert til Noosa Heads, hvor der ifølge vores guider (pigerne) skulle være gode forretninger og lækre badestrande. Vi fandt møjsommeligt en gratis P-plads, hvor vi dog kun måtte holde en time.

Pigerne gik en tur og kiggede på forretninger, mens Marie og jeg fik lidt frokost – en gang nachos på en meicansk restaurant. Der blev til gengæld ikke tid til at kigge så meget på forretninger. Det overlevede vi.

Så kørte Julie bilen ud til en P-plads ved en nationalpark lige uden for byen. Her var der 2 timers P-plads, så det passede lige til vores behov. Vi kunne vælge at gå i nationalparken, men det varme vejr kaldte mere på en tur i vandet, så vi bevæbnede os med håndklæder og badetøj og gik den lille kilometer tilbage til Noosa Heads, hvor stranden ligger langs med byen.

Stranden så lækker og indbydende ud – eller også var det vandet, der gjorde det. Der blæste en stiv pelikan, så var man på stranden, fik man en sandpeeling og gik man i vandet, var der nogle pænt kraftige bølger, som godt kunne slå en omkuld. Men vi trængte hårdt til at blive kølet af, så vi kastede os i vandet. Efter en times baden og sandpeeling, begav vi os tilbage til bilen, for at sætte snuden hjemad igen.

Vejen hjem var en kamp mellem GPS’en, der gerne ville have os via motorvejen og vores eget forslag, om at følge en kystvej ned mod Scarborough. Da kystvejen ”slap op”, fik GPS’en lov til at bestemme og vi kom hurtigt ud på motorvejen, hvor trafikken var noget tættere.

På vejen hjem lagde vi planer for de næste dage. Annette skulle også mærke, at hun havde fri de sidste dage, vi var i Australien…

Vi nærmede os Scarborough netop som solen var ved at gå ned. Men inden vi kom til byen, kørte vi igennem et par kilometer med røg og lugt af brand. Var der en af de store brande, som Australien er plaget af netop nu, i nærheden? Vi hørte ikke mere til det, så det var nok ikke så alvorligt.

Vi havde talt om at tage ud og spise til aften – så pigerne også kunne mærke lidt, at det var sommerferie. Men Annette orkede ikke at tage hjemmefra igen. Hun havde jo også været oppe siden kl. 5 og på arbejde. I stedet fik Marie og Annette flækket en omgang aftensmad sammen ud fra devisen Tøm dit køleskab (for det, der trænger mest). Det blev til en omgang salat og laks. Salat er ikke rigtig aftensmad i en stor mands verden ☺. Jeg må jo efterhånden skrumpe ind til ingenting!

SÅ blev jeg atter træt. Klokken var omkring 22 og jeg havde atter svært ved at holde mig vågen. Annette havde netop lukket en god og spændende flaske rødvin op, men jeg nåede slet ikke at smage den. Jeg valgte at tørne ind og lade pigerne om, at smage vinen. Ved midnatstid dukkede Marie op. Så var det også blevet sengetid for dem.

Mit mål for dagen efter var, at jeg IKKE skulle være så træt efter aftensmaden (det må jo involvere en middagslur ☺).